1. Dæk består ikke kun af gummi

Et moderne bildæk kan bestå af over 200 forskellige materialer, bl.a. naturgummi, syntetisk gummi, stålwirer, tekstilfibre og forskellige kemiske forbindelser, der giver styrke, fleksibilitet og varmebestandighed.

2. Mønsterdybden har større betydning end mange tror

Når mønsteret kommer under 3 mm, mister dækket markant evne til at lede vand væk. Det øger risikoen for aquaplaning — selv om dækket stadig er lovligt (minimum er 1,6 mm).

3. Et dæk taber luft helt naturligt

Selv et sundt dæk mister typisk 1–2 PSI om måneden. Derfor anbefales det at tjekke lufttrykket mindst én gang hver måned og før lange ture.

4. Korrekt lufttryk sparer brændstof

Et dæk med for lavt tryk får større rullemodstand. Det kan øge brændstofforbruget med op til 5 % — og samtidig øge slid betydeligt.

5. Dæk har en udløbsdato

Dæk ældes, selv hvis bilen ikke kører. Efter 5–6 år begynder gummiet at blive hårdt og mindre sikkert. Man bør sjældent køre med dæk, der er over 10 år gamle, uanset mønster.

6. DOT-koden fortæller dækkets fødselsdato

På dæksiden står en 4-cifret kode – f.eks. “2223”. Det betyder, at dækket er produceret i uge 22 i 2023.

7. Sommer-, vinter- og helårsdæk er ikke bare markedsføring

De tre typer er bygget med forskellige gummiblandinger og mønstre:

• Sommerdæk: hårdere gummi, bedre ved varmt vejr
• Vinterdæk: blødere gummi, greb i kulde
• Helårsdæk: kompromis – gode til mildt klima, ikke ekstreme forhold

8. Rotation forlænger dækkenes levetid

Ved at rotere dæk (for/bag) hver 10–15.000 km får man mere jævnt slid og mindre risiko for vibrationer og støj.

9. Dækstøj kommer ofte fra forkert slid

Unormalt støjende dæk skyldes tit:

• skævt slid
• forkert tryk
• slidte hjullejer

Ofte kan det løses ved sporing og korrekt tryk – ikke nødvendigvis nye dæk.

10. Nye dæk kræver indkøring

De første 100–200 km har dæk lidt nedsat greb, fordi overfladen er glat fra produktionen. Når de “slides til”, får man fuld bremse- og styreevne.